Nyt fra Nye Bønder

Archives
Log in
Subscribe
October 26, 2026

Græskarsuppe eller boullabaise

Sommer er agurketid og efterår står på suppetid.

Det regner og blæser udenfor, så der er ingen solskam disse dage. Tværtimod. At nyde de varme rammer indendørs, hvor der kan skrues op for varmen og for hyggen, er et tiltrængt privilegie, som vi alle bør huske at nyde.

Slut oktober er en pudsig tid på året. Det føles stadig som om, det var i går at sommeren var ovre os, men på samme tid sniger mørket sig ind over os, morgendisen giver landskabet et koldt pust og supermarkedernes udvalg ændrer sig fra grillbakker til julepynt.

Men hvilken bedre måde, at komme mørket, kulden og måske influenzaen i forkøbet end med suppe. Vi har spækket denne uges kasse med både græskar, beder og knoldfennikel, så der er supper til enhver smag.

Og hvis du er i tvivl om, hvordan knoldfennikel kan blive den perfekte suppeingrediens, så vil vi gerne give et skud ud til Vegetarisk Hverdag, som har en genial opskrift på vegetarisk bouillabaisse, hvor knoldfennikel virkelig kommer til sin ret!
Find den her

Kassen for uge 44 indeholder:

- 1 græskar
- 1 pose beder
- 1 knoldfennikel
- 1 pose rosenkål
- 1 bundt bladselleri
- 1 pose persille

Lyder det som noget for dig, så følg dette link, hvor du kan tilmelde dig og finde betalingsoplysninger.
Den koster 150 kr og der er mulighed for at spæde til med flere grøntsager.

Når man har betalt kan man fra torsdag kl. 16 og frem til søndag kl. 17 hente sin kasse i NYMA’s grøntafdeling.

De flotteste knoldfennikel vi har lavet i år, samt vores lille bod i NYMA i baggrunden
(og en finger der kom for tæt på høstkniven)
En spidskålsplante, som ikke er klar til at gå i vinterhi endnu, da den er ved at sætte en masse nye skud fra dens rødder.
Når vi har høstet vores spidskål lader vi dem altid blive i jorden, så vi kan få de små sideskud med også. De smager ligeså godt, hvis ikke bedre, end selve spidskålet.

Alt godt,
Nina, Pernille og Emma

Don't miss what's next. Subscribe to Nyt fra Nye Bønder:
← Newer Vi har dine rosenkål Nikolaj Older → Ugentlige efterårskasser

Add a comment:

Posting this comment will subscribe you to this newsletter with the email address you enter.
Powered by Buttondown, the easiest way to start and grow your newsletter.