Nyt fra Nye Bønder

Archives
Log in
Subscribe
October 19, 2026

Ugentlige efterårskasser

Kære læser,

Vi håber denne besked lander hos jer ovenpå en skøn efterårsferie, hvor der har været tid til at nå solens sidste stråler og opleve bladene små småt skifte farve.

På gården har vi ikke holdt ferie - tværtimod.
Sidste lørdag havde vi overvældende mange gæster, som hjalp os med at sætte hvidløg. Det var en virkelig dejlig dag og vi nåede kun lige at få sat det sidste fed, inden regnen også kom på besøg. Tusind tusind tak til alle som deltog. Vi følte os meget beærede over, at I gad tage del i marken.

Derudover har vi haft vores sidste runde med vores grøntsagsmedlemskab.
At så mange mennesker har haft interesse i vores grøntsager og gidet komme forbi hver uge for at tage del i høsten, er det, som giver vores arbejde mening.
Derfor vil vi selvfølgelig gentage succesen med medlemskabet næste sæson. Det skal vi nok sige mere om her i nyhedsbrevet snarest.

Med det sagt, så har vi stadig grøntsager ude på marken i år, som vi gerne vil dele ud af.
Derfor tilbyder vi de næste par uger, at man kan købe kasser på ugentlig basis.

Kassen for uge 43 vil indeholde:

- 1 bundt palmekål
- 1 pose mizuna (salatgrønt, som minder om rucola)
- 1 pose rosenkål
- 1 pose gulerødder
- 1 bundt bladbeder
- 1 pose persille

Lyder det som noget for dig, så følg dette link, hvor du kan tilmelde dig og finde betalingsoplysninger.
Den koster 150 kr og der er mulighed for at spæde lidt til, hvis nu man kunne tænke sig mere af efterårets høst.

Når man har betalt, vil man som noget nyt kunne hente sin kasse i NYMA’s grøntafdeling fra fredag kl. 13 og frem til søndag kl. 17.

Vi håber, at der er andre end os, som elsker denne årstids tunge, sunde og smagfulde grøntsager. Vi glæder os i hvert fald til at dele dem med jer.

Alt godt,
Nina, Pernille og Emma

Vi har haft utrolig succes med vores gulerødder i år, hvilket har betydet, at vi ikke har kunne nå at høste dem alle. Heldigvis bliver de bare ved med at vokse i jorden…

Som man kan se, er beder en af de grøntsager vi stadig har masser af ude på marken


Don't miss what's next. Subscribe to Nyt fra Nye Bønder:
← Newer Græskarsuppe eller boullabaise Older → Vi glæder os til at ser jer

Add a comment:

Posting this comment will subscribe you to this newsletter with the email address you enter.
Powered by Buttondown, the easiest way to start and grow your newsletter.