Jeg skriver i dag, ikke fordi jeg havde planlagt det, og jeg gad egentlig godt bare spille Call of Duty lige nu, men Peter sidder og venter på, jeg sender et screenshot af ordtælleren i iA Writer.

Peter skriver hver dag minimum 500 ord. Han har gjort det i noget tid, og da han nævnte det på Twitter, vidste jeg, jeg skulle være med.

Så mange gange har jeg siddet herhjemme, tirsdag formiddag, og været lige ved at droppe min tur til byens bedste træningscenter, hvis ikke det var fordi, jeg vidste, Martin stod der allerede, og ventede på jeg kom.

2023: Jeg startede fortvivlet, det blev forløst. Jeg troede, jeg havde planer, ingen af dem holdt.

mikker.eth

I starten af året var NFT-bølgen endnu ikke så død, som den er nu. Efter Iron Paw Gang var ude, var der ikke meget mere for mig at se til i RCC-regi. Det er der stadig ikke. Jeg håber, det kommer igen, for det var ærligt talt super inspirerende og sjovt at begå sig blandt kunstnere, at turde drømme stort og blive udfordret rent teknisk i en helt ny verden af blockchain. Så’n er det, som vi siger det på Nordjysk-Vonnegutsk.

10er.dk

Flere af jer fik en hvid mail med hvid tekst, så jeg tillader mig lige at sende igen. Forhåbentlig i farver.

For år tilbage, da jeg startede COMPUTERS, var jeg en email-dengse. Hver hverdagsformiddag, helst, knoklede jeg min inbox i nul. Alt landede i inboxen, og boede der kun, indtil de var blevet læst, svaret eller fulgt op på.

Så kom Hey, og for en stund var det der, min email boede. Hey fik mig til at dirigere nyhedsbreve direkte i deres egen bunke. Det var overraskende befriende. I stedet for at ligge i indbakken og skule til mig og min pligtfølelse, lå de nu for sig, og blev til et tilvalg i stedet for en pligt. Et tilvalg jeg i perioder kunne ignorere helt.

For år tilbage, da jeg startede COMPUTERS, var jeg en email-dengse. Hver hverdagsformiddag, helst, knoklede jeg min inbox i nul. Alt landede i inboxen, og boede der kun, indtil de var blevet læst, svaret eller fulgt op på.

Så kom Hey, og for en stund var det der, min email boede. Hey fik mig til at dirigere nyhedsbreve direkte i deres egen bunke. Det var overraskende befriende. I stedet for at ligge i indbakken og skule til mig og min pligtfølelse, lå de nu for sig, og blev til et tilvalg i stedet for en pligt. Et tilvalg jeg i perioder kunne ignorere helt.

Hey var smart men også en bro for langt fra min gamle Mail.app, så jeg flyttede til sidst tilbage til Fastmail*. Jeg savnede dog nyhedsbrevsfordelingshatten, så meget, at jeg måtte bygge den i Fastmail.

*Affiliate link med 10% rabat, hvis du skulle få lyst 🤷‍♂️

I min nye rolle som assistant to the regional manager har jeg skullet finde ud af, hvordan jeg vil strukturere arbejdet i Brainbow og på 10er.

Det er som om, at hvis man ikke tager beslutningen om andet, falder det naturligt tilbage på 14-dages “sprints”.

(Hvad er det for en interval-træning, hvor hvert interval foregår i sprint?)

Sprints er, efter min erfaring, en undskyldning for i virkeligheden ikke at planlægge ordenligt. Arbejdsbyrden har ingen sammenhæng med de to 2 ugers varighed. Man finder en opgave, giver den en t-shirt-størrelse ud fra ens (ukorrekte) mavefornemmelse, smider den i den relevante kolonne, og måske bliver den færdig – om et sted mellem 12 sekunder og 4 år. Det er project management, som komponerede man melodien til Her er London.

Som en large language model kan jeg ikke tage med på hotel.

(Hej! Længe siden. Jeg er Mikkel Malmberg, og det her er mit nyhedsbrev COMPUTERS. Hvis du nu skulle have glemt, du havde skrevet dig op, så forstår jeg godt. Jeg skriver desværre ikke så tit. Nå, men…)

Pludselig gik det stærkt. Fra MidJourney til ChatGPT til Nvidias aktiekurs. “AI” tog et ordenligt hop op i brugbarhed. Er alle jobs døde? Kan vi genkende vores jobs i morgen? Kan vi genkende vores kære?

Jeg ser aldrig fjernsyn for mig selv. (Endnu) én af mine regler for mig selv er, jeg kun ser fjernsyn, når det er sammen med min hustru eller mine børn. Er jeg alene, er der tusind andre ting, jeg synes, er mere interessante.

Jeg ser til gengæld meget YouTube.

Min seneste fascination er kanalen 93 Acres, hvor irske Hugh fiser rundt i Logic Pro, mens han genskaber segmenter af pophits på Under. Én. Time. Go!

Nå, jeg har grublet og grublet og haft intentionen – men skrevet utroligt lidt. Så nu har jeg lovet mig selv, at jeg skal skrive det her færdigt på under en time. Perfection is the enemy of done og alt det der, så afsted med os. Der er en navle, der skal pilles i…

State of the Malmberg

Det er et år siden, jeg stoppede i mit job hos Elastic for at være fuldtids selvstændig (igen). Jeg har haft travlt, og jeg har haft ikke særligt travlt. Det er et kæmpe privilegium at være i en situation, hvor jeg ikke behøver bekymre mig om månedslønnen. I hvert fald ikke fra måned til måned. Jeg kan selv bestemme frit, hvilke projekter jeg kaster mig over, og hvornår og hvordan jeg arbejder på dem. Det er drømmen – så hvorfor er jeg egentlig forvirret?

10er

Den perfekte storm

Inden du a) falder ned af stolen over at høre fra mig eller b) automatisk lukker ørerne (øjnene?) fordi “metavers” og “krypto”, så lad mig hurtigt nævne at jeg også er både forskrækket og overstimuleret. Men…

Der er gået lidt tid siden sidst. Jeg lavede én NFT. Så snublede jeg mig ind i Loot. Så lavede jeg selv en samling. James så den og slidede ind i min dm. Så solgte vi 5.000 SlimHoods. SlimHoods blev til Random Character Collective. Sammen med Lucas solgte vi 5.000 MoodRollers. Det var lige heromkring, jeg stoppede i mit job hos Elastic. Markus’ Invisible Friends voksede til det mest hypede NFT-projekt over vinteren og i marts solgte vi 5.000 af dem.

Jeg har lært og stresset og lært mere og tjent en mindre formue. Jeg har købt og solgt og købt igen. Har reddet højt på den grønne bølge og rutsjet ned igen, hver gang priserne faldt. Jeg faldt pladask for digitalt ejerskab, kunst og kultur, og blev taget imod med åbne arme som en bredt favnende udvikler, der tilmed var rar og ikke ude på at snyde nogen.

#65 – 2021.06.05 – Indad – Læs online

Der er et citat a la,

#64 – 2021.05.12 – Det ser svært ud, det vil jeg have – Læs online

Jeg kan huske, hvornår jeg købte mit Ergodox. Ikke da jeg faktisk bestilte det, men det øjeblik hvor jeg vidste, jeg måtte eje sådan et keyboard.

#63 – 2021-04-27 – Sammenkvast kuvert – Læs online

Den første computer jeg købte, byggede jeg selv. Alle delene individuelt udvalgt og betalt for med penge, jeg havde tjent som flaskedreng i Kvickly Vestbyen.

Det må have været i 2001 eller 2002.

#62 -- 2021-04-19 -- sapanoroc -- Læs online

Forleden nat gik jeg rundt og rundt i min stue. Jeg havde min 1-årige søn med, som jeg håbede på, ville falde i søvn, igen. En travetur i armene plejer at kunne gøre det.

Min hjerne opfører sig mærkeligt om natten. Halvt vågen, halvt sovende, fikserer den sig på tanker. Sommetider føles det som en besættelse, andre gange er det et omkvæd af en sang, der kører i ring².

Den nat sad noget, jeg havde tweetet, fast:

#61 – 2020-11-14 – Smart

For ikke skulle tage stilling til alting altid, kan du med fordel tage stilling én gang, tidligt, helst inden du ved for meget. Så har du din holdning, og behøver ikke være i tvivl. Det er trygt at være stædig.

Således har jeg altid skyet “Smart devices”. Udover selvfølgelig min -phone, har mine elpærer, termostater og køleskabet været vidunderligt dumme, mens Internet of Things skabte overskrifter om rædderlig sikkerhed til gengæld for kulørt lys og stemmeaktiverede assistenter.

Når jeg laver ting, nyder jeg allermest de første spadestik. Green field, hvor få ting endnu ligger fast, og det gælder om at bevæge sig så hurtigt som muligt fra en ide til en teknisk bevist ide.

Hvor skal man starte? Jeg starter som regel med et brag. En form for kontrolleret eksplosion, hvor én enkelt hypotese skal bekræftes. Én lille del af ideen, tæt på kernen. Viser det sig, min hypotese er forkert, og det enten er umuligt eller mere besværligt end antaget, er det med at nå til den erkendelse hurtigt, så jeg kan lægge det fra mig igen.

Sommetider fortæller venner og bekendte mig en ide til et produkt eller en service, og jeg kan næsten altid komme på et eksisterende projekt, der enten ligner eller kan det samme. Det slår dem ud, og de siger opgivende, at, nå, så nytter det jo ikke noget. Men det er der ingen grund til at tænke.

Det gik op for mig forleden, at alle de services og produkter, jeg har, er kopier af eksisterende ideer.

10er er (mere eller mindre) Patreon. funnn er Gumroad. Latr.fm er Huffduffer. Sprinkles er dotjs. Moves er Zooom2.

Facebook, Instagram, Netflix, Convertkit, Ghost, Kristendommen. Ingen af dem, var den første af deres slags, men det har ikke holdt dem tilbage.

#58 -- 2020-08-06 -- Hjernesuppen

Jeg gider ikke kommentere på, hvor længe siden det er, jeg skrev sidst, eller hvilket sprog det var på. Ingen detaljer, vi kører:

Nogle mener, du lige så godt kan lade være med at læse en bog, hvis du ikke tager noter undervejs.

Venner,

Jeg ville ønske, jeg havde tid til det hele, men… Jeg er så småt begyndt at skrive på dette monumentale projekt, så for at smøre de engelske gloser, vil nyhedsbrevet fremover foregå på engelsk.

Jeg ved, , og der forblev vi på dansk. Men nu sker det altså alligevel. Efter denne mail tilføjer jeg jer alle til den engelske liste. Du må selvfølgelig hoppe af til enhver tid, men jeg tillader mig at antage, at du, selvom det bliver på halv-godt engelsk, stadig gerne vil læse, hvad gamle Mikkel har at fortælle.

#57 -- 2019-08-09 -- Hva' det værd?

Jeg går ud fra, mange af jer, der læser COMPUTERS, som jeg, er tech support for store dele af jeres vennekreds(e) og familie(r). Gennem hele min opvækst har det været mig, der blev ringet op, når en printer ikke virkede, et modem ikke kunne forbinde, eller der skulle et helt specielt sæt hænder til at genstarte¹ en computer.

Det kom mig til gode, da jeg i mine start-tyvere begik mig som stand-up-komiker. Omar, der ellers havde været komikernes go-to guy, var blevet for travl², og det passede mig fint, for jeg havde intet imod at sætte Jonatans AppleTV op eller Franks Time Capsule, for som betaling fik jeg lov til at kende Jonatan og Frank, og – ikke mindst – de kendte til mig.

#56 -- 2019-08-02 -- Svær at stille tilfreds

Tre udgaver blev det til, før jeg pludselig var midt i min sommerferie, og ikke havde overvejet, om jeg ville skrive nyhedsbrev undervejs. I stedet for at tage beslutningen om at lade være, valgte jeg små-dårlig samvittighed i tre uger, og nu sidder jeg her, og har svært ved at sparke det i gang igen.

Momentum, har jeg efterhånden lært, er nøglen.