I vores seneste podcast, Når så meget tages fra dig, præsenterer vi to ukrainske digtere:

Serhiy Zhadan er født i 1974. Han har skrevet poesi, prosa, drama, essays, og er desuden forsanger i bandet Zhadan i Sobaky (Zhadan og hundene). I dag tjener han som soldat i det ukrainske forsvar.

Yaryna Chornohuz som er født i 1995, har studeret litteratur, blev senere militærmediciner og er i dag soldat ved fronten i Østukraine.

Det er vinter, og mens jægerne er ude, samler vi kræfter til det kommende år i tilbagetrukket stilhed.

Poetisk Podcasts hjemmeside har fået en kærlig omgang. Der er bl.a. en ny side som samler alle de kunstnere der har bidraget til projektet siden vi startede for fem år siden, og de podcasts de har bidraget til. Både sitets forside og bagkontor er blevet opgraderet – noget vi håber kommer til at danne et godt grundlag for årene frem.

* * *

I løbet af de seneste måneder har Poetisk Podcast arbejdet på at lancere to selvstændige podcastserier, der vil følge egne veje sideløbende med vores andre podcastprojekter.

I serien Udspring præsenterer Poetisk Podcast poetiske essays og interviews i lydlig form: omtaler, samtaler og reflektioner omkring digtere og deres værker. Det kan være en bog eller flere bøger af samme forfatter, nyudgivne eller bare aktuelle bøger. Læseren (eller læserne) tager tilløb og springer fra vipperne ud i det univers, de elementer som digterens ord har skabt. Forfølger ordenes udspring. Imens ordene selv springer ud som værk i verden.

Udspring opstartes i dag med udgivelsen af en podcast over 3 episoder: Trilogien. Rudiger Meyer og Lene Henningsen afprøver 10-meter vippen på Lenes tre bøger Atomar, Weiss-Manettis forudsigelse og Moderne shaman, der udkom som et trekløver i 2022-23.

En livsytring ligner ret ofte et spørgsmål. Den er døren, som åbnes i glæde, forventning, håb, eller i frihedstrang, trods, beslutsomhed.

Ytringens spørgsmål kan være døren, der forsøges åbnet for at slippe en indespærret eller fortiet del af livet fri. Det fortiede kan være en livsafgørende, måske traumatisk historie, der bestemmer om et menneske føler sig halvt eller helt.

Celine Szabó spørger i sine digte i Fremkaldelser (2024) om, hvem hendes forsvundne, og fortiede, far er. Spørgsmålet lægges i begyndelsen ud som en konkret ”rationel” søgen i familiealbummer, i de historier som familiemedlemmer vil fortælle, i myndigheders arkiver og i litteratur om fortidstraumer, uden at føre til egentlige svar. Og stilheden omkring den svære sandhed ”er vold” – som der står.

Så er vi tilbage – med spontane, suveræne ytringer hos Poetisk Podcast.

I en antologi om filosoffen K. E. Løgstrup, Menneskets ondskab og livets godhed (2011), står der i introduktionen bl.a. en del om et centralt begreb hos Løgstrup: den suveræne livsytring.

De suveræne livsytringer sikrer, at tilværelsen hænger sammen og ikke ødelægges af mennesket. Tilværelsens sammenhæng er truet af menneskets ondskab, men menneskelivets egen godhed (livsytringerne) yder modstand og ”bærer” tilværelsen.

Hvordan man end forholder sig til den teologiske kontekst, så rummer begrebet, ja bare ordene ”suveræn livsytring” i sig selv, et håb, en protest og en vilje til at gå imod destruktion, ondskab, opløsning.

Poetisk Podcasts nyhedsbrev har været stille de seneste par måneder. Vi har haft brug for en pause – at trække os lidt, regenerere og finde fodfæste igen.

Men vi er her stadig, og tænker over tingene og overvejer nye planer og ideer, plus deres finansiering. Vi melder tilbage efter sommerferien med flere oplysninger.

Naturen har sin fremgang, og det har vi efterhånden også. I mellemtiden kan vi kun opfordre til at gå på (gen)opdagelse i Poetisk Podcasts produktionskatalog – som allerede udgør en lille verden i sig selv.

Tre år er gået siden Lene og jeg lancerede poetiskpodcast.dk. Ideen om at lave en podcast voksede ud af frustrationerne omkring forsøget på at finansiere og organisere en scenisk produktion af Lenes stykke Oskar & Alma, som jeg var i gang med at lave musikken til. Vi fik så ideen til at udgive det som en podcast, i den erkendelse at mediet var langt bedre egnet til det vi forsøgte at gøre, og vi undgik at kæmpe med de begrænsninger og forventninger der hører med til en fysisk teaterproduktion, hvor spændende den end måtte være.

På baggrund af vanskelighederne med at finde et sted for ‘poetisk teater’ i nutidens kommercielle og kulturelle landskab, udgjorde lydmediet et alternativ og førte til etableringen af poetiskpodcast.dk som platform, ikke kun for Oscar & Alma, men også for podcasts af andre, der interesserer sig for at udforske nye kombinationer af lyd, ord, poesi og musik.

Siden da har vi udgivet 14 produktioner, der spænder fra intenst drama og larmende kollektiver, til sart poesi og dystopiske landskaber. Vi er lige midt i et tilbageblik på disse produktioner, en lille Instagram ‘retrospektiv’: instagram.com/poetiskpodcast/

Det her er Poetisk Podcasts nyhedsbrev, som sendes ud den første fredag i hver måned.

Poetisk Podcast vil gerne åbne et fredeligt og uprætentiøst samtalehjørne, et digitalt vandhul for de varme lyttebøffer (bøfler), en lyttersalon ligefrem, for dem som følger vores produktioner.

Være med på vores Discord ‘server’ – tilmeld jer via følgende link: https://discord.gg/uJYT9ePP

Kom med kommentarer til en podcast, del jeres overvejelser, stil spørgsmål eller send bare en hilsen.

I dag præsenterer vi Atomernes dans det sidste af de 5 værker i serien Poetisk Podcast sender 2050. Det har været undervejs stort set hele året, nogle gange har vi været i tvivl om der overhovedet var en proces i gang – og det fortæller nok noget om de to bidragydere, deres måde at arbejde på, og deres forhold til tid måske. Tid, er ikke bare tid, Den er en egensindig størrelse, flydende, abstrakt – og værd at respektere.

Solvej Balle kom efter års tavshed, og til manges overraskelse, roligt og sikkert vandrende ind det litterære kredsløb i 2020, med introduktionen til en stor roman i syv dele, Om udregning af rumfang. Tilbage i 90’erne gjorde hun sig ikke mindst bemærket med romanen Ifølge loven, men slog også fast hvad koncenteret og gennemarbejdet minimalisme kan, f.ex. i de poetiske kortprosabøger & og Eller. En særlig logisk opmærksomhed på modsigelser, en udforskning af sprogets liv og fiktionens opståen. Egentlig handling, virkelig bevægelse med virkning og konsekvens for tekstens personer, synes at udeblive, stivne. Og dog findes bevægelsen, bare på et andet niveau. Den egentlige handling i Eller kan læses som: Et vissent blad føres omkring af vand og vind.

Mit digtmanuskript Atomar er skrevet i årene 2015-20, og den første inspiration var formmæssig: Jeg så bogsider med spredte, splintrede ord for mig, med utallige variationer af rum og pauser imellem ordenes udsagn, billeder, “melodilinjer”. Jeg tænkte også tilbage på en af mine første bøger, Solsmykket, hvor den midterste del består af digte med rum og pauser, der minder om, eller var de første som varslede, lyttede til en splintret musik.

I Atomar er den splintrede – atomare – form dog udvidet. Det kan skyldes tiden der er gået, det kan også skyldes tematikken i digtene før og nu. Midterdelen i Solsmykket var en eventyrlig tolkning af to måneders vandringer i Prag og omegn; visioner der greb fortid og fremtid, i et nu der nærmest smeltede væk i bevægelsen, vandringen. Tekstens opbrudte stil stemte overens med spændet i tid, og med de magiske “huller” i eventyrets logik.

Jeg optager det her til dig igen med håbet om
at du en dag vil vågne
så vil jeg fortælle dig alt
du kan flytte ind
her hos os
jeg har redt op til dig
huset står som da de hentede dig

Kære mor er et brev optaget i 2050, til mor. Brevet optegner gradvist konturerne af, hvordan verden ser ud og føles.

Birgitte Lundtoft og Mia Edelgart, medlemmer af ‘performancekoret’ Syvende & Sidst har fortolket en tekst af Nanna Storr-Hansen, skrevet til projektet Poetisk Podcast sender 2050.

Det her er Poetisk Podcasts nyhedsbrev, som sendes ud den første fredag i hver måned.

Om en uges tid sender vi EFTERTIDEN. Niels Frank har omskrevet sin digtsamling Små guder (2008) til podcasten, og Rosanna Lorenzen har komponeret musikken.

EFTERTIDEN er et musikalsk univers med en lyrisk stemme som centrum. Ordene taler om at være alene, om at overkomme og overleve, om kulde, vinterfrakker, om sne, om skønheden i aske, om at komme gennem kriser. Musikken svæver om ordene, hvisker og bruser, på én gang fjern og nær, varm og kølig. I passager resonerer den med og er i samme rum som ordene, i andre trækker den sig tilbage og lader ordene være i deres eget rum, hvor de forsøger at huske noget, som synes glemt.

Det her er Poetisk Podcasts nyhedsbrev, som sendes ud den første fredag i hver måned.

I Poetisk Podcasts marts nyhedsbrev Akhmatova og Shevchenko – mødes vi i Kyiv?, skrev Lene om hendes oversættelse af nogle af Anna Akhmatovas digte, og en planlagt oversættelse af et langdigt af den ukrainsksprogede litteraturs “fader”, Taras Shevchenko. Oversættelsen er i mellemtiden færdiggjort, begge digteres værker indlæst og det hele udgivet som podcast: Taras & Anna.

Taras Shevchenko (1814-61) er Ukraines store nationaldigter fra den romantiske/realistiske æra. En Shevchenko-biografi med lidt mere flow og information om hans digte, end Wikipedia kan tilbyde, findes på Encyclopaedia of Ukraine.

Det her er Poetisk Podcasts nyhedsbrev, som sendes ud den første fredag i hver måned.

I René Jean Jensens Lyttepost citeres filosoffen David Hume for at der ingen forbindelser er mellem ting og hændelser, kun sammenfald. Kan det passe? Hvad med tiden, fortiden; hvad med årstiderne – falder de også sammen, ligger de oveni hinanden? Er en dråbe en isoleret hændelse, vil den noget selv? Kan man høre forskel på 11 og 10 sten kastet i vandet? Hvordan lyder ingen sten kastet i vandet? Er stilheden nogens, er den ingenting, er den en ting? Og hvad er ’nustalgi’?

Podcasten er den anden af fem produktioner i serien Poetisk Podcast sender 2050, hvor digterne har fået 5 titler at lade sig inspirere af: En solvind i håret, Atomernes dans, Isdronning druknet, Giganternes orgie, Ting/Ingenting. Ligesom CIRKUS 3000, den første i serien, har René har forholdt sig til temaet ting/ingenting, i hans tilfælde særligt i ‘eksperimenterne’ i podcasten, men i mere overført betydning også i relation til begrebet ‘nustalgi’ og fornemmelsen af at nuets båndbredde rummer mange ‘ting’, som man i øjeblikket ikke opdager (og derfor oplever/hører som ‘ingenting’).

Tilbage i 2010 oversatte jeg nogle digte af den ukrainske/russiske digter Anna Akhmatova, i forbindelse med en oplæsningsbegivenhed der på en enkelt dag tog “verden rundt” og vækkede store digterstemmer til live. Måske tiden er inde til at se, om jeg kan finde de digte igen. Til en ny poetisk podcast?

I så fald skal digtene sættes sammen med ord fra den ukrainsksprogede litteraturs “fader”, Taras Shevchenko. Jeg har fundet et langdigt, en ballade af Shevchenko, som uden tvivl vil skabe et spændende poetisk møde, også i lyd.

Det her er Poetisk Podcasts nyhedsbrev, som sendes ud den første fredag i hver måned.

Denne gang fortæller Kalle Esbjørn Thøfner lidt om processen bag at skabe lyd til CIRKUS 3000.

* * *

Lydsidens rolle i CIRKUS 3000, var først tænkt som noget stemningsskabende baggrundslyd, som sammen med speaken fra Tomas Thøfner – min far, skulle hjælpe lytteren ind i podcastens skøre og dystopiske univers. Her bestod arbejdet meget i at lytte til teksten, konkret skabe, finde eller optage lyde der passede til ordene i speaken, og på den måde understøtte forskellige lyriske pointer. Der kan dukke nogle sjove spørgsmål og tanker op om lyde, når man fx vil lave lyden af glas. Ikke glas der splintres eller tabes, men bare materialet i sig selv. Denne form for lyddesign, kan man især høre i starten af podcasten. Længere inde i processen viste det sig dog, at det også ville give rigtig god mening, at have deciderede musiknumre med. Musiknumre forstået på den måde, at der nu ville være mere fokus på de rytmiske, harmoniske og melodiske elementer. Denne proces, er eksempelvis tydelig i numrene “Biologi der ikke kan lade være” (10:52), “Hvor mange er jeg nu?” (16:43) og “En hjort der løber” (22:10).

Det her er Poetisk Podcasts nyhedsbrev, som sendes ud den første fredag i hver måned.

På onsdag sender vi Tomas Thøfners podcast CIRKUS 3000, med lyddesign af Kalle Esbjørn Thøfner.

Hermed en lille forsmag:

Godaften og velkommen til en specialudsendelse. Hvis lyden er anderledes end den plejer at være, er der en god forklaring. Vi er ikke i studiet. Lige nu står jeg foran glaselevatoren i den højeste struktur på jordkloden. Mit navn er – ikke så vigtigt – ikke så afgørende, aftenens udsendelse er helt enestående. Jeg sender live fra Cirkus 3000. Som den eneste journalist – som det eneste menneske, faktisk – har jeg fået adgang. Jeg ved ikke hvad showet byder på, men jeg ved at du ikke vil gå glip af denne enestående mulighed for at høre hvad der foregår fra et øjenvidne.

Arbejdet med SYV LAG var en anderledes proces for mig på mange punkter. Først og fremmest, fordi Julie og jeg er gamle venner – og til trods for at vi har kendt hinanden så længe, har vi aldrig arbejdet sammen. Det var sådan en vild oplevelse for mig, at arbejde så indgående med Julies digte. At sidde med hendes stemme i ørerne og klippe frem og tilbage, høre hende gentage sætning efter sætning, gjorde, at jeg virkelig fik denne digtsamling ind under huden på en helt anden måde end jeg har prøvet med nogen anden digtsamling før. Det er selvfølgelig en unik situation for mig, men i arbejdet med podcasten stod det hurtigt klart for mig, at det var denne følelse jeg virkelig ønskede at overføre til lytterne. Jeg ville skabe et univers der kaldte på en anden fordybelse i det sagte, på en lyst til at blive i universet, til at lade ordene stå et øjeblik og klinge, inden der blev bladret videre. Det er tit den følelse jeg selv sidder med når jeg læser digte, at jeg skal tvinge mig selv til at læse langsomt, for at få ordene ordentligt ind. Ved at sætte lyde til Julies digte, blev der skabt et rum til ordene, et sted de kunne klinge ud.

Jeg tror at både Julie og jeg deler et lidt alvorligt blik på verden, ikke sådan i en negativ forstand, men mere som en form for eftertænksomhed. Denne alvor bliver blandet med underspillet humor og naivitet. Derfor faldt det mig også forholdsvist nemt at sætte lyd til Julies digte. Dermed ikke sagt, at jeg ikke havde en stor ærefrygt for det. Når man sætter lyd til ord, så kan det hurtigt ændre udsagnet. Jeg skulle helt klart passe på at det ikke blev for dystert, men til gengæld følte jeg også at der var plads til at være lidt uhyggelig i lyden, da Julie skildrer nogle ret makabre situationer omkring både kejsersnit men også omkring klodens tilstand. For at det hele ikke skulle blive alt for alvorligt og dermed overdøve Julies også meget lette blik, som især kommer frem når hun skildrer barnets oplevelse af verden, så ønskede jeg at lave noget musik der var barnligt, let og næsten hjælpeløst. Så lydcollagen består altså af denne balancegang mellem at skabe et åbent klangrum for ordene, som til tider tager over og påvirker ordene ved enten at forstærke de dystre eller de mere underfundige og mystiske situationer.

Jeg har især arbejdet med synthesizere til at skabe lydcollagen til Syv lag. Jeg har både lavet rene klange, nogle gange på grænsen til det uhørlige, blot en slags stum tone i rummet, men jeg har også arbejdet med at skabe små melodier. Derudover har jeg indført reallyde, bl.a. fra et hospital. Jeg har arbejdet med reallydene på en underspillet måde. Jeg ville gerne bare have lyden af hospitalsrummet, med kun en anelse menneskelig aktivitet i baggrunden. Aktiviteten skulle ikke være for stor, der jeg gerne ville undgå en 1:1 afspejling af det skrevne ord. Dernæst er jeg selv rigtig glad for et klip jeg fandt, hvor man hører en gruppe franskmænd synge. De står foran en brændende Notre Dame. Lytteren fornemmer måske ikke at dette er denne situation korsangen stammer fra, men for mig selv, bliver jeg stadig rørt når jeg hører denne sang tilsat Julies smukke, dybe stemme.

En god viden at møde den kommende vinter med er det, at Poetisk Podcast har fået tilskud fra Statens Kunstfond til nogle nye produktioner!

Vi vil bl.a. ud og lede efter nye poetiske fremtidsvisioner, og vi vil kaste os ud i en poetisk podcast-maraton der skal løbe over 40 uger. Meget mere afsløres ikke her, men så meget vil vi dog sige: Der tænkes i poetiske og lydlige strukturer, som kan tåle en maraton, som kan bære og nære 40 ugers æterisk poesi. Og inspiration kommer vi bl.a. til at finde hos forfatteren Primo Levi og hans Periodiske System. Hans viden om atomer og atomers strukturer.

Faktisk sker det i kemien, som der sker i arkitekturen, at “smukke” bygningsværker, symmetriske og enkle, også er de mest robuste: Kort sagt, det er med molekyler, som det er med buerne i katedralernes kupler…

Der har været århundreder, hvor “skønhed” blev identificeret med udsmykning, det overdængede, krummelurer; men det er sandsynligt, at dette var afvigende epoker, og at den sande skønhed, genkendt i hvert århundrede, findes i den oprejste sten, et skibsskrog, et økseblad, vingen på et fly.

For et år siden kunne man besøge SMKs Unboxing The Goodiepal Collection, og vi berettede om Lars Skinnebach og Goodiepals samarbejde. Nu efter yderligere hollandsk eventyr er de klar med deres podcast: Trut, trut trompeten kommer – audio companion, som præsenteres næste uge.

Bananskolen (som er navnet på den ekspansion der først hed Goodiepal, så Goodiepal og pals er nu altså Bananskolen, som involverer et flydende antal personer) tog i september til Rotterdam for at trykke Lars’ nye digtsamling sammen med forskellige grupper der beskæftiger sig med politisk kunst og aktivisme, heriblandt “The volunteer firebrigade of the apocalypse”, “Woodstone Kugelblitz” og “Wistlegraph”. De overtog et tidsskrift “The Trumpet”, der handler om apokalypsen og som bliver trykt på mimeografer ud fra en ide om at gøre processen gammel, langsom og besværlig. Her en video om processen.

Der er få dage til udgivelsen af Syv lag med Julie Sten-Knudsen og Sandra Boss, og det føles logisk i ventetiden at reflektere lidt over den poetiske podcasts særlige anatomi. Hvis den poetiske podcast er en egen art/podcast-race, hvor kommer den da fra, og hvorfor er den så speciel?

Et bud kan være, at den kommer fra en del steder, som floder der strømmer mod et imaginært delta. Stederne ligner poetiske hybrider, poesi der indgår forbindelser med musik, poesi der bliver drama og lydscene, poesi der reflekterer poetisk over sig selv, poesi der holder fast i at være poesi, og gør lyden den møder til poesi – midt i alverdens ord, tale, samtale, omtale, og alt det andet som podcast er og udgør i tidens medier og kulturlandskaber.

Den poetiske podcast er en mangearmet strømmende anarkist, der gerne vil lytte tilbage og frem på samme tid, og ved hvad den skylder f.eks. årtiers tværkunstneriske eksperimenter, fluxus, improvisationer, lydteater og innovativ lydteknik. Dens særlige anatomi, dens konkrete former dannes af poesi med vægt af mange ord, poesi med vægt af stilhed, fortættet i konfrontationer, spejlinger, forvandlinger.

Med en hilsen til en kæmpe i lydens historie, komponisten og dirigenten Pierre Boulez, er lyden af poetisk podcast – lyden af utopia på én side, af vold, chok, liv på en anden side. Hvor vold, i vores nutidige perspektiv, udpræget fortolkes som en reaktion på verdens iboende vold, altså en dimension af anti-vold. Eller den stille voldsomhed. Sanselig, radikal. Hvad kan man forestille sig? Hvad kan man føle og tænke, i det tidsrum et lydligt rum udfoldes for én, unikt og uventet, og barn af den verden vi lever i?

Vi er spændte på snart at kunne præsentere den næste Poetisk Podcast-udgivelse. Der er ligheder med Shadi Bazeghi/Mansoor Mani Hosseini’s Flowmatic Blood Moon på den måde, at den involverede digter Julie Sten-Knudsen også tager udgangspunkt i en digtsamling (her en bog med titlen Syv lag, som udkommer d. 18 august), og at hun samarbejder med en komponist/lydkunstner om et fælles podcast-værk. Sandra Boss er hendes partner in sound.

Syv lag beskriver digteren selv som “En digtsamling om kejsersnit og klimakrise. Om hvad det vil sige at sætte et barn i verden.” For lidt over en måned siden delte Sandra lidt om den kunstneriske process med en korte video på hendes Instagram.

Og her et citat fra et interview med Julie Sten-Knudsen på forlaget Gutkinds hjemmeside, et interview om den nye bog. Det afsluttende spørgsmål lyder i sin enkelhed: “Hvordan kan digte være med til at redde kloden?” Julie Sten-Knudsen svarer:

Efter en lang udrugning er Flowmatic Blood Moon endelig tilgængelig som podcast. Det er Poetisk Podcasts første tosprogede produktion, og på mange måder frugten af en fælles indsats. Shadi Bazeghis digtsamling Flowmatic, som danner grundlag for podcasten – delvist med tekster i engelsk oversættelse – forholder sig til traumer, spændinger og virkningerne af krig. De er storskalerede refleksioner over vores planets aktuelle tilstand, rodfæstet i en hverdagslig poetisk intimitet.

Mansoor Hosseini har skabt en musik som både er moderne og nostalgisk; lydlige landskaber der åbner et dramatisk rum for ordene, og forstærker deres intensitet. Eftersom oplysningerne omkring Mansoor er lidt sparsomme på nettet, og siden han, som Shadi, oprindelig er flygtning fra Iran, var jeg nysgerrig efter at vide noget mere om hans baggrund og tilgang til musikken. Hermed et uddrag – starten og slutningen – af en halv times interview, der bliver sendt som bonusepisode næste uge.

jeg er så træt   siger jeg   og kun du af alle ved   
at det er en underdrivelse af dimensioner    at jeg fryser
som ind i helvede   at tiden er en fortsættelse
af økonomiens gentagende mønster magtfuldkomne cirkler;

Dramaets meta-lag, hvor historien er personlig, kommer sjældent til orde. I Kenneth Krabats stykke, nu endelig tilgængeligt som podcast, er Kræften (i egne øjne) den mobbede og forfulgte, mens META har svært ved at tale sig ud af at spille 2. violin…

* * *

Under optagelserne skrev Lene Henningsen følgende overvejelser:

Kenneth Krabats META, et stykke med og i hovedrollerne, er snart klar til at blive sendt ud, og i den anledning, som optakt, nogle overvejelser om hvad et metadigt kunne være.

Forårskræfterne er begyndt at vise sig og vi har fundet vej i vores meta lag igen, denne gang med Philippe Christiansen som Kræften og Trine Runge som Meta – hovedrollerne i Kenneth Krabats META. Som så meget andet p.t. blev optagelserne lavet via ZOOM.

Efter en fuld indlæsningsdag samlede de to hovedaktører nogle tanker omkring teksten:

Kenneth Krabat har skabt en tankevækkende, forførende og drilsk tekst som med en insisterende invitation får os til at kigge indad: Kan vi berige vores liv med det uønskede? Integrere det grumme? Døden? Kræften i alle dens ubehagelige og provokerende aspekter?
—Philippe Christiansen

Lige nu er Poetisk Podcasts projekter gået lidt i stå. Kenneth Krabats META er røget op i nogle meta lag. Vi kommer ikke videre med Shadis Flow…. Intet fra Lars og Goodie. De kreative kræfter er havnet i et eller andet Coronahi. Restriktionerne har gjort os slow.

* * *

I forgårs, mens sneen hvirvlede på den anden side af vinduet i mit arbejdsværelse (“Who’d have thought that snow falls”), sendte Lene mig følgende afsnit fra et interview med Laurie Anderson:

My studio in New York was next to a river. I worked there for a long time and when I was there with Brian Eno, we would gaze out at the river while we were making music. If we were listening to something, and looking at the river – which had many, many, many different moods, choppy to placid, to swelling and moving, the way the light hit it, always so animated and beautiful – if the music and the river were experiences that seemed to enhance one another, then the music was good. If looking at the river and listening to the music made you feel agitated, we realized, “I think the music is too clever, too busy, too whatever. It doesn’t really let you go into a dream state.” That’s what I love about my favorite music. It pulls me down into a state of hypnosis.

Et vindue åbent

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, december 2020

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, november 2020

Vi er i den sektion af samtidskunsten, der kalder sig posthuman, og hvor afsættet tages i altomfattende skepsis over for samfundet, dets normer og institutioner. Digteren må her, i Skinnebachs regi, blive en slags fremtidsarkæolog, en vis seer, som søger en vej ind i den nye verden: en kosmisk-apokalyptisk drømmer.

Sådan skrev om Lars Skinnebachs (The End Of The World As We Know It), illumineret og kommenteret af Goodiepal.

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, oktober 2020

I den sidste solrige uge af september 2007 rejste jeg med Peter Poulsen til Lissabon, med det formål at optage lyden af byen, samt oplæsninger af Pessoas digte på de steder han frekventerede.

Optagelserne forekommer især i episode 2 af – vores ‘litterære fodrejse’ med tilhørende , og i afslutter vi podcastserien med ‘Pessoas poeter’ – Peter Poulsens oplæsninger af Pessoas digte.

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, september 2020

Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.

Denne gang fortæller Klaus Ib Jørgensen om sit Moonpain univers, som danner grundlaget til den podcastserie som starter næste uge.

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, august 2020

Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.

Denne gang er det Rudiger Meyer der skriver.

* * *

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, juli 2020

Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.

Denne gang er det Lars-Emil Woetmann der tager ordet.

* * *

Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.

I første omgang er det grundlæggeren Lene Henningsen der tager ordet.