En god viden at møde den kommende vinter med er det, at Poetisk Podcast har fået tilskud fra Statens Kunstfond til nogle nye produktioner!

Vi vil bl.a. ud og lede efter nye poetiske fremtidsvisioner, og vi vil kaste os ud i en poetisk podcast-maraton der skal løbe over 40 uger. Meget mere afsløres ikke her, men så meget vil vi dog sige: Der tænkes i poetiske og lydlige strukturer, som kan tåle en maraton, som kan bære og nære 40 ugers æterisk poesi. Og inspiration kommer vi bl.a. til at finde hos forfatteren Primo Levi og hans Periodiske System. Hans viden om atomer og atomers strukturer.

Faktisk sker det i kemien, som der sker i arkitekturen, at “smukke” bygningsværker, symmetriske og enkle, også er de mest robuste: Kort sagt, det er med molekyler, som det er med buerne i katedralernes kupler…

Der har været århundreder, hvor “skønhed” blev identificeret med udsmykning, det overdængede, krummelurer; men det er sandsynligt, at dette var afvigende epoker, og at den sande skønhed, genkendt i hvert århundrede, findes i den oprejste sten, et skibsskrog, et økseblad, vingen på et fly.

For et år siden kunne man besøge SMKs Unboxing The Goodiepal Collection, og vi berettede om Lars Skinnebach og Goodiepals samarbejde. Nu efter yderligere hollandsk eventyr er de klar med deres podcast: Trut, trut trompeten kommer – audio companion, som præsenteres næste uge.

Bananskolen (som er navnet på den ekspansion der først hed Goodiepal, så Goodiepal og pals er nu altså Bananskolen, som involverer et flydende antal personer) tog i september til Rotterdam for at trykke Lars’ nye digtsamling sammen med forskellige grupper der beskæftiger sig med politisk kunst og aktivisme, heriblandt “The volunteer firebrigade of the apocalypse”, “Woodstone Kugelblitz” og “Wistlegraph”. De overtog et tidsskrift “The Trumpet”, der handler om apokalypsen og som bliver trykt på mimeografer ud fra en ide om at gøre processen gammel, langsom og besværlig. Her en video om processen.

Der er få dage til udgivelsen af Syv lag med Julie Sten-Knudsen og Sandra Boss, og det føles logisk i ventetiden at reflektere lidt over den poetiske podcasts særlige anatomi. Hvis den poetiske podcast er en egen art/podcast-race, hvor kommer den da fra, og hvorfor er den så speciel?

Et bud kan være, at den kommer fra en del steder, som floder der strømmer mod et imaginært delta. Stederne ligner poetiske hybrider, poesi der indgår forbindelser med musik, poesi der bliver drama og lydscene, poesi der reflekterer poetisk over sig selv, poesi der holder fast i at være poesi, og gør lyden den møder til poesi – midt i alverdens ord, tale, samtale, omtale, og alt det andet som podcast er og udgør i tidens medier og kulturlandskaber.

Den poetiske podcast er en mangearmet strømmende anarkist, der gerne vil lytte tilbage og frem på samme tid, og ved hvad den skylder f.eks. årtiers tværkunstneriske eksperimenter, fluxus, improvisationer, lydteater og innovativ lydteknik. Dens særlige anatomi, dens konkrete former dannes af poesi med vægt af mange ord, poesi med vægt af stilhed, fortættet i konfrontationer, spejlinger, forvandlinger.

Med en hilsen til en kæmpe i lydens historie, komponisten og dirigenten Pierre Boulez, er lyden af poetisk podcast – lyden af utopia på én side, af vold, chok, liv på en anden side. Hvor vold, i vores nutidige perspektiv, udpræget fortolkes som en reaktion på verdens iboende vold, altså en dimension af anti-vold. Eller den stille voldsomhed. Sanselig, radikal. Hvad kan man forestille sig? Hvad kan man føle og tænke, i det tidsrum et lydligt rum udfoldes for én, unikt og uventet, og barn af den verden vi lever i?

Vi er spændte på snart at kunne præsentere den næste Poetisk Podcast-udgivelse. Der er ligheder med Shadi Bazeghi/Mansoor Mani Hosseini’s Flowmatic Blood Moon på den måde, at den involverede digter Julie Sten-Knudsen også tager udgangspunkt i en digtsamling (her en bog med titlen Syv lag, som udkommer d. 18 august), og at hun samarbejder med en komponist/lydkunstner om et fælles podcast-værk. Sandra Boss er hendes partner in sound.

Syv lag beskriver digteren selv som “En digtsamling om kejsersnit og klimakrise. Om hvad det vil sige at sætte et barn i verden.” For lidt over en måned siden delte Sandra lidt om den kunstneriske process med en korte video på hendes Instagram.

Og her et citat fra et interview med Julie Sten-Knudsen på forlaget Gutkinds hjemmeside, et interview om den nye bog. Det afsluttende spørgsmål lyder i sin enkelhed: “Hvordan kan digte være med til at redde kloden?” Julie Sten-Knudsen svarer:

Efter en lang udrugning er Flowmatic Blood Moon endelig tilgængelig som podcast. Det er Poetisk Podcasts første tosprogede produktion, og på mange måder frugten af en fælles indsats. Shadi Bazeghis digtsamling Flowmatic, som danner grundlag for podcasten – delvist med tekster i engelsk oversættelse – forholder sig til traumer, spændinger og virkningerne af krig. De er storskalerede refleksioner over vores planets aktuelle tilstand, rodfæstet i en hverdagslig poetisk intimitet.

Mansoor Hosseini har skabt en musik som både er moderne og nostalgisk; lydlige landskaber der åbner et dramatisk rum for ordene, og forstærker deres intensitet. Eftersom oplysningerne omkring Mansoor er lidt sparsomme på nettet, og siden han, som Shadi, oprindelig er flygtning fra Iran, var jeg nysgerrig efter at vide noget mere om hans baggrund og tilgang til musikken. Hermed et uddrag – starten og slutningen – af en halv times interview, der bliver sendt som bonusepisode næste uge.

jeg er så træt   siger jeg   og kun du af alle ved   
at det er en underdrivelse af dimensioner    at jeg fryser
som ind i helvede   at tiden er en fortsættelse
af økonomiens gentagende mønster magtfuldkomne cirkler;

Dramaets meta-lag, hvor historien er personlig, kommer sjældent til orde. I Kenneth Krabats stykke, nu endelig tilgængeligt som podcast, er Kræften (i egne øjne) den mobbede og forfulgte, mens META har svært ved at tale sig ud af at spille 2. violin…

* * *

Under optagelserne skrev Lene Henningsen følgende overvejelser:

Kenneth Krabats META, et stykke med og i hovedrollerne, er snart klar til at blive sendt ud, og i den anledning, som optakt, nogle overvejelser om hvad et metadigt kunne være.

Forårskræfterne er begyndt at vise sig og vi har fundet vej i vores meta lag igen, denne gang med Philippe Christiansen som Kræften og Trine Runge som Meta – hovedrollerne i Kenneth Krabats META. Som så meget andet p.t. blev optagelserne lavet via ZOOM.

Efter en fuld indlæsningsdag samlede de to hovedaktører nogle tanker omkring teksten:

Kenneth Krabat har skabt en tankevækkende, forførende og drilsk tekst som med en insisterende invitation får os til at kigge indad: Kan vi berige vores liv med det uønskede? Integrere det grumme? Døden? Kræften i alle dens ubehagelige og provokerende aspekter?
—Philippe Christiansen

Lige nu er Poetisk Podcasts projekter gået lidt i stå. Kenneth Krabats META er røget op i nogle meta lag. Vi kommer ikke videre med Shadis Flow…. Intet fra Lars og Goodie. De kreative kræfter er havnet i et eller andet Coronahi. Restriktionerne har gjort os slow.

* * *

I forgårs, mens sneen hvirvlede på den anden side af vinduet i mit arbejdsværelse (“Who’d have thought that snow falls”), sendte Lene mig følgende afsnit fra et interview med Laurie Anderson:

My studio in New York was next to a river. I worked there for a long time and when I was there with Brian Eno, we would gaze out at the river while we were making music. If we were listening to something, and looking at the river – which had many, many, many different moods, choppy to placid, to swelling and moving, the way the light hit it, always so animated and beautiful – if the music and the river were experiences that seemed to enhance one another, then the music was good. If looking at the river and listening to the music made you feel agitated, we realized, “I think the music is too clever, too busy, too whatever. It doesn’t really let you go into a dream state.” That’s what I love about my favorite music. It pulls me down into a state of hypnosis.

Et vindue åbent

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, december 2020

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, november 2020

Vi er i den sektion af samtidskunsten, der kalder sig posthuman, og hvor afsættet tages i altomfattende skepsis over for samfundet, dets normer og institutioner. Digteren må her, i Skinnebachs regi, blive en slags fremtidsarkæolog, en vis seer, som søger en vej ind i den nye verden: en kosmisk-apokalyptisk drømmer.

Sådan skrev om Lars Skinnebachs (The End Of The World As We Know It), illumineret og kommenteret af Goodiepal.

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, oktober 2020

I den sidste solrige uge af september 2007 rejste jeg med Peter Poulsen til Lissabon, med det formål at optage lyden af byen, samt oplæsninger af Pessoas digte på de steder han frekventerede.

Optagelserne forekommer især i episode 2 af – vores ‘litterære fodrejse’ med tilhørende , og i afslutter vi podcastserien med ‘Pessoas poeter’ – Peter Poulsens oplæsninger af Pessoas digte.

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, september 2020

Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.

Denne gang fortæller Klaus Ib Jørgensen om sit Moonpain univers, som danner grundlaget til den podcastserie som starter næste uge.

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, august 2020

Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.

Denne gang er det Rudiger Meyer der skriver.

* * *

Poetisk Podcast – nyhedsbrev, juli 2020

Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.

Denne gang er det Lars-Emil Woetmann der tager ordet.

* * *

Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.

I første omgang er det grundlæggeren Lene Henningsen der tager ordet.