Podcasts & podcasting vol. 29 – Hokus pokus filihankat

Podcasts & podcasting vol. 29 – Hokus pokus filihankat

Glædelig december og velkommen til vol. 29 af Podcasts & podcasting. Det bliver et nyhedsbrev helt uden jul. Og det er vel at mærke ikke fordi jeg er julehader eller sådan noget. Tværtimod. Jeg ELSKER julen! Men jeg kunne simpelthen ikke lige komme på noget julerelateret at skrive om – og det får I sgu helt ærligt nok også rigeligt af alle mulige andre steder.

I stedet skal vi have det sjovt. Jeg har tidligere skrevet om komik i podcasts og kommet med en række anbefalinger indenfor denne genre.

Denne gang byder jeg på mere komik. Og det bliver en enkelt podcast. Til gengæld er der mange timers sjov lytning i den!

Hello from the Magic Tavern er en impro comedy-podcast med et cast af forskellige komikere fra Chicago. Hvis dette lyder skræmmende, så frygt ej. Det har ingen betydning om du kender komikerne på forhånd. Personligt har jeg aldrig beskæftiget mig særligt med comedy-scenen i Chicago og jeg har således nærmest aldrig hørt om nogen af de medvirkende. Men jeg synes alligevel, at Hello from the Magic Tavern er ustyrligt morsom!

Seriens hovedperson Arnie Niekamp, der som den eneste spiller sig selv, er faldet gennem en magisk portal i en Burger King i Chicago og befinder sig nu på en kro, the Vermilion Minotaur, i det magiske land Foon. Via et svagt wifi-signal, som kommer igennem fra Burger King-restauranten på den anden side af portalen, er han i stand til at udgive podcasten Hello from the Magic Tavern. Podcasten er altså bygget op, som om den virkeligt bliver optaget på denne magiske kro og udkommer en gang om ugen.

Foruden Arnie har podcasten to faste medværter – to af de magiske beboere i Foon. Nemlig troldmanden Usidore og den talende grævling Chunt. Rent faktisk er Chunt retteligt en “shapeshifter”, men da Arnie møder ham på the Vermilion Minotaur, er det i skikkelse af en grævling. Undervejs i serien lærer vi i, til tider grafiske, detaljer, hvordan en shapeshifter i Foon kan skifte form. Men det vil jeg ikke spolere for jer her...

Som nævnt er Hello from the Magic Tavern improviseret. Det eneste der er på plads er omgivelserne, kroen the Vermillion Minotaur i landet Foon, og de medvirkende personer og væsner. Foruden de tre faste “værter” byder hvert afsnit typisk på en eller flere gæster. Det er ofte mere eller mindre besynderlige væsner, som lever i Foon. Alle disse er spillet af andre komikere, som således laver gæsteoptrædener i de enkelte episoder. De ved hvilke roller de spiller – typisk navn og art – men resten af samtalen på kroen er improviseret.

Jeg synes som sagt, at Hello from the Magic Tavern er ustyrligt morsom! Improvisationskomik kan noget helt særligt i sig selv. Der er noget dejlige befriende over at høre, hvordan de medvirkende af og til ikke engang selv kan holde masken, når der opstår et eller andet gyldent øjeblik i deres ping-pong. Og når man så kombinerer det med en virkeligt elegant kærlig tagen pis på fantasygenren fyldt med referencer til populærkulturen, ja, så går det på en eller anden måde op i en højere enhed. Hvis du nogensinde har set eller læst Ringenes Herre eller andre lignende fantasy-værker, så vil du nyde referencerne i Hello from the Magic Tavern!

Serien er i skrivende stund godt i gang med sin anden sæson. Jeg har selv kun hørt 14 afsnit af første sæson endnu, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der skal lyde en varm anbefaling herfra. Og jeg vil absolut anbefale, at man starter helt forfra med første afsnit af første sæson. Selvom hvert enkelt afsnit er en relativt afsluttet historie i sig selv, så er der referencer på kryds og tværs, som vil gøre det svært at dumpe direkte ind i anden sæson, som er i gang nu.

Hvert afsnit er i omegnen af 30-40 minutter langt.

Find Hello from the Magic Tavern her: web, RSS, Android, Apple Podcasts

I øvrigt

Nu er jeg jo ikke den store iOS-bruger selv. Derfor har jeg heller ikke gjort mig vildt mange personlige erfaringer med den opdaterede Podcasts-app, som blev introduceret med iOS 11. Men det generelle indtryk jeg har fået af den, fra at tale med folk der har brugt den, er , at den virkeligt ikke er ret god. Nu har Mike Pesca, som er podcastvært hos Slate, skrevet lidt om sit indtryk af app’en. Det stemmer også meget godt overens med det det umiddelbart indtryk jeg selv har fået af den, ved at bruge den det lidt jeg trods alt har gjort.
(Se i øvrigt lige bort fra anden halvdel af Slate-artiklen. her roder Mike Pesca sig ud i noget med at fjerne stilhed, for at spare tid i lytningen, noget jeg selv ikke er spor fan af. Hurtiglytning, lad gå. Men lad pauserne blive. Det er en anden snak.)
Efter lanceringen af iOS 11 har jeg også oplevet en mærkbar stigning i forespørgsler efter alternative podcastapps til iOS. Det tyder unægteligt på, at Apple har skudt eftertrykkeligt ved siden af med denne opdatering. En opdatering, som de jo ellers profilerede relativt højt. Det skulle være det første bevis på, at de fortsat tager podcasts seriøst.
Vi kan håbe at de lytter til noget af kritikken og bringer fremtidige opdateringer der gør app’en bedre.Det tegner i hvert fald ikke synderligt godt for Apples kommende løfte om at åbne op for statistik, hvis de samtidig skræmmer lytterne væk fra den platform, som er den eneste de kan måle på... 

Og hermed slut på vol. 29 af Podcasts & podcasting. Det bliver også årets sidste nyhedsbrev fra min hånd. Jeg vil simpelthen tillade mig at sende nyhedsbrevet på juleferie. Derfor bliver der altså ingen udgivelse den 26. december. Vol. 30 udkommer efter nytår den 9. januar 2018.

Men så har I også rigeligt tid til at få lyttet til hele Hello from the Magic Tavern! 😉

/Søren Hugger Møller
twitter.com/spiri