2023: Jeg startede fortvivlet, det blev forløst. Jeg troede, jeg havde planer, ingen af dem holdt.

mikker.eth

I starten af året var NFT-bølgen endnu ikke så død, som den er nu. Efter Iron Paw Gang var ude, var der ikke meget mere for mig at se til i RCC-regi. Det er der stadig ikke. Jeg håber, det kommer igen, for det var ærligt talt super inspirerende og sjovt at begå sig blandt kunstnere, at turde drømme stort og blive udfordret rent teknisk i en helt ny verden af blockchain. Så’n er det, som vi siger det på Nordjysk-Vonnegutsk.

10er.dk

Jeg startede året i en form for uafklaret halv-krise-tilstand. Efter mange år som sideprojekt, var 10er begyndt at føles som en byrde. Jeg havde dårlig samvittighed over ikke at gøre mig mere umage med at bygge og drive denne service, som så mange afhænger af.

Det løste sig, da Rikke kom hjem fra flere måneders togtur. Det er nok ikke noget, der overrasker mange, men for en tenderende eneboer som mig, var det overraskende inspirerende at være et hold. Det hjalp både hende og mig at jeg ansatte hende fast, 8 timer om ugen, Danløn og det hele, i stedet for hun selv skulle holde styr på og fakturere timer. Jeg besluttede at give 10er i hvert fald et år endnu, hvor jeg gjorde mig umage. Hvis ikke det fik skudt omsætningen og arbejdsglæden tilpas i vejret, ville 10er i det mindste ende med at være i en endnu mere salgbar tilstand bagefter.

Jeg havde dog stadig meget om ørene, og med stadigt dryppende NFT-penge i noget tid endnu, besluttede jeg at udvide biksen og finde en med-udvikler til Brainbow. Jeg fandt Simon i Århus, og ansatte ham tidligt i sommers. Eller rettere, Simon fandt mig. Desværre ophørte NFT-pengene før tid, så jeg måtte omlægge mine forventninger, og var nødt til at opsige ham igen i december.

Det var fedt at være 2. Jeg har stort set altid været alene i mit arbejdsliv. Ikke helt alene, men oftest alene med mit eget lille hjørne eller projekt. Det har passet mig fint. Men jeg kunne også mærke, hvordan man, når det går bedst, kan arbejde dobbelt så hurtigt, når man er dobbelt så mange om det.

Det er sommetider svært at kommunikere, hvorfor en bestemt stump kode skal se ud på den ene i stedet for den anden måde. Og det er svært, i rollen som den der bestemmer, hvor meget jeg bør bestemme. Simon er både erfaren og dygtig, og kan nogle ting, jeg endnu ikke kan, men 10er var hans første Ruby-projekt, så selvfølgelig var der ting at lære. Min oplevelse var, at den bedste og mest effektive måde at gøre det på, var ved at pair-programmere. Det er både hyggeligt og lærerigt (fornemmer jeg), men det har den ulempe, at det nulstiller den effektivitet, jeg vandt, ved at kunne arbejde på 2 ting på én gang.

Jeg tror, at hvis jeg skal ansætte en udvikler igen, er jeg nødt til at finde en, som har erfaring med Ruby og Rails. Når det er sagt, var Simon nu utroligt hurtig til at komme i gang med Rails og alt det der hører med, så det har bestemt ikke noget med hans evner at gøre. (Han er go’ og rar, og hvis du mangler en generalist/product/udvikler-type, så siger jeg det gerne videre.)

Rikke optager lige nu 10er-podcast med udvalgte projekter. Hun har delt første episode til gennemlyt, og det er vidunderligt at høre. Jeg ved, jeg aldrig ville få sat alt det i værk og arrangeret. Jeg ville have snublet over mig selv for at afbryde med ugennemtænkte jokes.

10er.com

Jeg har i mange år haft 10er på engelsk, sådan helt uofficielt og ubrugt, men liggende klar til en dag at blive foldet ud og afprøvet i en international kontekst. Jeg har stukket en smule til det, men altid været... bange, vel, for, øhm... at fejle, tror jeg? Tænk, hvis jeg sad der med min fødselsdagskage og planlagte skattejagt, og så kom der ingen gæster. Og så startede hele Indsamlingsnævnet-miseren, og jeg kunne slet ikke begynde at forestille mig, hvor skrækkelige nævnmonstre, der mon kunne findes i resten af verden.

Anyway, en bekendt udfordrede mig på, hvorfor jeg ikke bare gav det et skud, og... det kunne jeg ikke rigtig komme med en god grund til.

Her er min teori: 10er voksede i Danmark, fordi den startede med et projekt, der allerede var etableret, min egen podcast Fup i Farvandet. Lidt efter kom min ven Michael Schøt på med Schøtministeriet og derefter voksede det af sig selv, organisk. Mange podcastere lytter selv til podcasts, og er man på 10er, er man ligesom nødt til at nævne konstant, at man er på 10er, og således har det spredt sig.

Jeg tror, jeg kan følge samme model i udlandet. Jeg skal bare have de først 2-3 allerede etablerede projekter, til at benytte 10er, og så vil det sprede sig. (🤞)

Men konkurrencen er også hårdere, når vi inkluderer resten af verden. Når jeg har spurgt projekter og brugere af 10er, hvad de bedst kan lide ved 10er, er det for mange, at den er dansk. Den fordel har jeg ikke internationalt.

Til gengæld er 10er også unik på andre måder. Hvor de andre services fokuserer på enten enkeltbetalinger, faste månedlige abonnementer eller begge dele, har 10er sin betal-per-episode-model – og kun den. Fokus er en fordel, synes jeg.

Da vi i sin tid udgav Fup i Farvandet, havde vi nok at gøre med blot at forsøge at udkomme med podcasten selv. Vi følte ikke, vi havde ekstra energi og overskud til at lave mere til dem, der måtte betale.

10er forsøger at skifte incitamenterne, så betalingerne ikke er for mere men for det indhold, du allerede udgiver. Dermed ikke sagt, du ikke kan give goder, til dem der betaler, det er bare hverken forventet eller påkrævet fra platformens side.

Jeg ved ikke, om det er en bedre model for alle – men det var det for os. Og jeg behøver ikke overtale alle. Det internationale marked er gigantisk, så jeg behøver blot en lille brøkdel for at gøre det indsatsen værd.

Hvilket leder mig til endnu en fordel: 10er er stadig 100% uafhængig, boostrapped, og har ikke modtaget én eneste krone i hverken støtte eller funding. Det har alle de andre. Det føler jeg, jeg kan vende til min fordel i min kommunikation, men også i de ting jeg kan tillade mig at gøre – eller ikke gøre.

Så det er planen:

1. Gør produktet helt klart på engelsk. Det er det, mere eller mindre allerede.
2. Skriv marketing/sammenligningssider henvendt det engelsktalende udland. Den nemmeste måde at forklare, hvad 10er er, er at sige den er Patreon-agtig. Derefter er det første spørgsmål naturligvis: hvordan er den så anderledes end Patreon? Det svar skal jeg have klar.
3. Opsøg etablerede podcasts og introducer dem til projektet, hør om deres erfaringer med eksisterende platforme, hvorfor de har/ikke har brugt dem.
4. Profit(?!)

Jeg har ikke tænkt det længere end punkt 3, ærligt, men det virker også overvældende nok allerede dertil.

brainbow.studio

Jeg kan godt lide at være product studio. Jeg savner sommetider at have mere erfarne kollegaer og være den dummeste i lokalet. Men jeg nyder og udnytter til fulde, at jeg er herre over min egen (arbejds)tid. Jeg forstår stadig ikke, hvordan par der begge har jobs med mødetider, kan få konceptet børnefamilie til at gå op.

Jeg har taget enkelte små opgaver ved siden af produkt-udviklingen i 2023. Jeg kan godt lide det, men det er også svært ikke at have dårlig samvittighed overfor 10er, når jeg peger mit fokus mod andet. Til gengæld kommer der så lidt ekstra penge i kassen, hvilket giver en anden slags ro. Er ikke sikker på, hvad løsningen er her. Måske er det bare sådan, det er.

Funnn har fået lidt opdateringer. I 2023 har Michael, Jakob, Mahamad og Mikkel solgt shows derpå. Sprinkles dør snart. Moves er gratis. Latr.fm lever, men har (stadig) ikke nogen forretningsmæssig fremtid.

Mikkel Malmberg

Vi købte i foråret et nyt, gammelt hus, som vi overtog d. 1/9. (Tak til jpegs på blockchain.) Samme dag gik håndværkere i gang, og det er de stadig. Stort projekt, som jeg ikke, for at være ærlig, helt kan overskue. Det kan heldigvis min dygtige hustru, som står for det hele. Selvom det blot ligger 3-400m fra vores nuværende hus, føles det meget stort at skulle flytte. Glæder mig og frygter det på samme tid.

Børn og voksne har det godt. Min mellemste starter i skole til sommer. Sindssygt.

Jeg styrketræner stadig med min træner Martin. Jeg ville aldrig komme afsted, hvis han ikke stod og ventede på mig hver tirsdag formiddag. Og hvis jeg gjorde, ville jeg kun presse mig selv halvt så meget og ikke ane, hvad jeg skulle løfte og hvor mange gange. De penge er virkeligt godt brugt, og jeg kan stadig mærke, det er godt for både min krop og mit hovede at løfte nogle tunge ting og sætte dem ned igen.

Jeg spiller stadig Call of Duty. Et par aftener om ugen når ungerne sover. Min hjerne elsker læringskurven, følelsen af at tage tusindvis af mikrobeslutninger og blive belønnet/afstraffet. At blive bedre, at blive udfordret. Nu om dage bruger de fleste kompetitive spil noget, der hedder SBMM, skill-based match making, hvilket betyder, spillet prøver at finde modstandere, der er tæt på dit niveau. Det bliver altså aldrig rigtig lettere, selvom du bliver bedre. It never gets easier, you just go faster. Sådan er det med meget i livet, og det er godt.

God jul, my love, og godt nytår.

🖥️ Mikkel