*

                                        *

Jeg vågnede igen i panik her i natten. Der var noget, der manglede her? Der var noget, der manglede her i mig? Der var noget, der manglede her i min krop?

*

                                                      *

For 2 år siden udkom Christel Wiinblads Deep Purple, en bog der er svær at kategorisere. Tættere på lyrik end prosa, men i en form der minder mere om en roman end en digtsamling. En ‘messe’ kalder hun det.

I vores seneste podcast er Christels oplæsninger fra bogen blevet lagt sammen med hendes brors musik, broren der er omdrejningspunktet for bogen.

                                          *

Jeg så ham pludselig her nede på gaden. Jeg så ham pludselig her fra vinduet i det værelse, jeg nu boede her i. Jeg så ham pludselig her fra vinduet i det værelse, jeg nu var her i. Vidste jeg det allerede? Kendte jeg ham allerede? Vidste jeg allerede, at det var ham, jeg havde holdt i hånden dér ude i skoven? Vidste jeg allerede, at det var ham, jeg havde holdt i hånden dér ude i skoven den nat?

              *

                                   *

I podcasten fortæller Christel også om bogens hovedtemaer:

“Altså, jeg kan sige, at jeg læser fra den del i Deep Purple, der hedder “HAM”, og jeg læser tre udvalgte tekststeder fra den del, der opsummerer mere eller mindre bogens hovedtema, som er tabet af den elskede, som i det her tilfælde er jegets bror. Som man kan høre, er de her udvalgte tekststeder også koncentrerede om det helt store tema i bogen, som er hele universets kærlighed. Alt er forbundet, som man også betragtede verden og kosmos, universet i romantikken.

Alt hænger sammen, alt er forbundet, alt er i og for sig én krop. Alt er til i forhold til den anden. Alt er bundet sammen af næstekærlighed. Tingene er i kraft af hinanden. Og et andet undertema i bogen er det her med elementer og undersøgelsen af, hvad verden består af, både fysisk og mere åndeligt, kan man sige. Den bevæger sig gennem de mange slags, hvad kan vi sige, materialer, der er her. Som man kan se eller ikke se. Nogle har sanser, der kan se vinger på andre. Både på fluerne, men også på andre menneskelignende skikkelser, der går rundt iblandt os. Og en af dem var jegets bror i bogen.

Og det store tema er den kristne kærlighed. Men en vigtig pointe med bogen var, at den skulle kunne læses af hvem som helst. Fordi alt først som sidst er bundet sammen i det, man kunne sige, hele universets kærlighed, hvis man ikke har så meget mod på at sige Gud. Men det har jeg. Når jeg taler om bogen.

Det er også, at elementerne spiller en stor rolle. Jeg lærte om dem, mens jeg skrev om bogen. De forskellige østlige traditioner, hvor man har træelementet og træerne, og luften, fuglene, og vandet… er de bærende, og selvfølgelig lyset, er de bærende elementer i ‘HAM’, i den del, jeg læste fra.

Det kan man bedst se, hvis man læser hele delen, fordi der optræder både Jesus Kristus og Johannes Døberen, som er også et gennemgående tema, i den grad, igennem bogen. Det handler enormt meget om at lære om Johannes Døberen. Af mange grunde. Så skulle jeg lære at forstå den kristne tradition på en helt ny måde, også ved at skrive den her bog. Og igennem det lære at forstå de andre store traditioner, der er her, så meget man nu kunne nå. Både de østlige religioner, og alle de verdensreligioner, vi kender til. Men i den dybeste respekt for dels at de er forskellige, men også at man ikke kan vide alt. Men at man med sin kærlighed kan vide nok. Kan komme i kontakt med nok visdom til at være rustet til at skrive sådan en bog…”

Hør hele fortællingen på poetiskpodcast.dk, via Apple Podcasts, eller Spotify.

Kh. Lene & Rudiger