Nyt: Eksport, gammel data, nye projektsider
Eksport af betalinger
Eksport af betalinger til .csv er nu tilgængeligt for alle.
Dette vil gøre det nemmere for jer (eller jeres revisor, hvis I er så heldige) at føre regnskab.
Ligeledes har jeg genskabt betalinger fra før 2018, som har manglet i noget tid. Så nu kan de af jer, der har været her så længe, bladre hele vejen tilbage til den spæde start.
På billedet ses de allerførste betalinger via 10er. Længe siden!
Nye projektsider
Snart vil jeres projektsider se lidt anderledes ud. Jeg er næsten færdig med en smart ny editor, hvormed I kan tilføje lidt ekstra pynt og sager. Eller I kan lade være, hvis I foretrækker. Det er vigtigt for mig, at selvom der kommer nye features, så vil 10er stadig virke uden.
10er på engelsk
Jeg drømmer om at åbne 10er op for resten af verden. Jeg ved, en vigtig del af 10er for mange af jer (og jeres støtter) er, at 10er er dansk.
10er vil blive ved med at være på dansk for jeres støtter.
Det kan dog godt være, at jeg på et tidspunkt nedlægger den danske oversættelse af projekt-området, dvs. de dele, kun I kan tilgå. Simpelthen for at spare mig selv besværet, jeg er jo stort set kun mig. Det er dog ikke noget, jeg har afgjort endnu. Hvis du har læst så langt her, vil jeg gerne høre, om det er noget, der vil genere dig?
Altid glad for ris og ros.
Vh Mikkel, 10er